Beretning

Bestyrelsen for Fonden for Socialt Ansvar udarbejder hvert år en årsberetning.

 

 

Fondens bestyrelse udgør ved årets afslutning følgende medlemmer:

Cand.psyk.aut., adm. dir. Stig Kjerulf, formand

Direktør Jens Lunn, Falck, næstformand

Sangerinde Søs Fenger

Folketingsmedlem Anne Baastrup

Politidirektør Johan Martini Reimann

Forfatter og journalist Rushy Rashid Højbjerg

Direktør Hans G. Svensson

Adm.dir. Jesper Nygård, KAB

Direktør Gurli Martinussen, TrygFonden

Adm.dir. Jesper B. Jørgensen, Carlsberg Danmark

Adm.dir. Gert Frost, DSB S-tog

Socialchef Jimmie Gade Nielsen, Bikubenfonden

 

Fondens vision er at styrke det sociale ansvar gennem samarbejde på tværs af sektorer, herunder støtte forebyggende og tryghedsskabende projeketer, der især retter sig mod børn, unge og udsatte grupper.

 

Fondens økonomi.

Resultatet må betegnes som tilfredsstillende i lyset af finanskrisen.
Indtægter på samtlige projekter var budgetteret til ialt 7.581.000 kr. men rundede ialt 8.318.985 kr. Heraf udgjorde Natteravnene 6.731.286 kr.

Det tilskrives, at Natteravnenes samarbejdspartnere blev fastholdt og udvidet med Bikubenfonden, at TrygFonden øgede sit årlige bidrag, at Socialministeriet støttede med særbevillinger i 2010 og 2011, at foreningerne har bidraget med større egenbetaling ved arrangementer, at større bevillinger fra 2009 først blev bogført i 2010. Samtidig med, at enkelte bevillinger fra 2010 først kan tages til indtægt i 2011.

 

Der var budgetteret med samlede projektudgifter på 6.103.000 kr. Men der blev bogført udgifter for 6.567.603 kr. Heraf udgør Natteravnene 4.897.515 kr.

Merudgifterne skyldes, at der i årets løb ekstraordinært blev afviklet hensatte beløb til etniske- og andre børne og unge projekter i København, skrevet drejebog til den danske ”Leksandmodel”, overført beløb til øremærkede Natteravne-foreninger, foretaget ekstraordinære investeringer i Natteravnenes IT-platform, udstyr og hjemmesider som følge af leverandøres konkurs, samt gennemført ekstraordinære kursusforløb for SeniorTeamet. 

For 2011 og 2012 budgetteres der med henholdsvis overskud på ca. 575.000 og underskud på 1.35 mio. kr i Natteravnene, som dækkes af overskuddet fra 2010.Øvrige projekter balancerer.

 

Fondens sekretariat er pr. 31.12.2010 bemandet som følger:

1 sekretriatschef, 1 økonomi og administration, 3 Natteravnekonsulenter, 1 etnisk konsulent og 2 frivilliges deltidsindsats, ud over SeniorTeamet.

Sekretariatet har fortsat til huse i Carlsberg Ejendommes lejemål Pasteursvej 2, som dog udløber 31.12.2012. Sekretariatets lokale i Herredsvang i Århus nedlægges 31.1.2011.

I 2010 overgik serviceringen af sekretariatets IT til anyMac, hjemmesiderne til InfoServ og redaktionen af Natteravne Nyt til Liniekommunikation på freelance basis.

 

TrygFonden har bevilget en hjertestarter til sekretariatet, som nu er tilgængelig for alle på Carlsberg. Personalet i sekretariatet er blevet uddannet i brugen af denne.

 

Fondens projekter:

Netværk Storkøbenhavn blev formelt afviklet pr. 31.12.2009, hvor administrationen overgik til CABI i Århus. Den følgende afvikling af opgaven og den ansatte inspirator, påførte FSA et mindre tab, som CABI og AMS ikke har ønsket at dække.

1.000 Mønsterbrydere - Voksen Mentorer, blev ikke effektueret, da bevillinger udeblev.

 

Quick Escape blev formelt afsluttet i september 2010. Konsulenterne bag projektet har udarbejdet deres afslutningsrapport, som udløser den restbevilling fra Integrationsministeriet, som FSA har lagt ud pr. 31.12. Projektet videreføres ikke.

 

Familieprojektet: (En dansk udgave af ”Leksand modellen”)

Projektet sættes i gang i 2011, hvor TrygFonden har bevilget et to årigt pilotforsøg i en dansk kommune.
Flere danske (og Grønlandske) kommuner har udtrykt interesse for at afprøve modellen.
FSA fik tidligere en bevilling fra IFL-fonden til at gennemføre udarbejdelse af en dansk drejebog for udbredelse af modellen. Denne drejebog blev udviklet i 2010 med hjælp fra modellens skaber i Leksand og den ledende sundhedsplejerske i Greve kommune.

 

Integrations projekter: I forbindelse med nedenstående etniske projekter, har sekretariatet søgt og fået eksterne bevillinger, samt søgt og fået unge universitetsstuderende i København og Århus, til at fungere som daglige støtter og coaches for de lokale etniske projektledere.
De studerende hjælpere superviseres i FSA’s sekretariat.

Konkrete aktiviteter som ”etniske Natteravne kvindehold”, ”danskkursus for etniske Natteravne”, ”Kvindeklubbens lektiecafé” m.fl. etnisk relaterede projekter, er gennemført med succes.

 

Fiskeklubben på Nørrebro er samlingssted for ca. 50 unge nydanske drenge og unge mænd.

Med støtte fra Arnes Børne og Ungefond, har klubben fået penge til en bus og en del fisketure. 

 

Fremtidens Unge er et projekt, hvor en gruppe palistinænsiske unge ønsker at uddanne sig til professionelle ”storebrødre”, i første omgang for børn i Mjølnerparken. Med støtte fra Arnes Børne og Ungefond er der afsat midler til kurser og gennemført en del aktiviteter i 2010.

 

MusicLife – er et RUC-baseret projekt, hvor studerende på frivillig basis vil tilbyde børn og unge på ydre Nørrebro gratis musikundervisning fra 2011 med tilhørende optræden og indspilning af egen musik. Ressourcecentret har stillet et lokale til rådighed, som Arnes Børne og Ungefond har bevilget midler til indretning af, samt til køb af instrumenter og andet udstyr.

Indretningen har trukket ud pga. byggemyndighederne i Københavns kommune.

 

Bydelsmødrenes Landsorganisation er et nyt projekt, som blev til i 2010 på foranledning af Integrationsminiseriet, som havde bedt en styregruppe, med deltagelse fra projekter i Århus, Odense og København, om at udarbejde en model for forankring af de pt. 21 Bydelsmor projekter i Danmark, hvis bevillinger løbende udløber fra udgangen af 2010.
Styregruppens valg faldt på FSA, og siden har ministeriet og Københavns Kommunalvalgt at støtte etableringen af et landssekretariat i regi af FSA fra 2011.

 

Natteravnene udvikler sig fortsat positivt. Der er ved udgangen af 2010 etableret yderligere 17 nye foreninger eller filialer til allerede etablerede foreninger, ligesom et antal hvilende foreninger er blevet genetableret og trænet, bl.a. af SeniorTeamet.

Der er i alt etableret 252 foreninger, og over 20.000 har være Natteravne, siden starten i marts 1998. Pt. er ca. 7.000 registrerede som frivillige. Hele 34 lokalforeninger kunne fejre 10 års jubilæum i 2010.

Der gennemføres årligt ca. 50.000 enkeltvandringer af 3½ time svarende til en samfundsværdi på mindst 22 mio. kr. i frivillig indsats.

I 2011 forventer TrygFonden at gennemføre dele af den første formelle evaluering af Natteravnenes udbredelse og påvirkning af velfærdssamfundet.

Tidligere IT-leverandøres konkurser har kostet både sekretariatet og de frivillige hjemmeside- ansvarlige mange hovedbrud og omkostninger i 2010. Men det ser ud til at lysne i 2011.

 

Samtidig har sekretariatet etableret en struktur og etik for Natteravnene på Facebook. 

 

På Færøerne og i Grønland er der nu uddannnede SeniorInstruktører, der bl.a. arbejder for at etablere egne Landssekretariater.

 

En, af Bikubenfonden støttet, kampagnetur til 7 byer i Grønland, har givet positive resultater i samtlige, og flere grønlandske byer, som forventes at etablere eller genetablere Natteravne i 2011. 

Der har ikke været noget nordisk samarbejde i 2010. Men Estland har vist interesse for at etablere et pilotforsøg i 2011 med støtte fra Danmark.

Sekretariatschef Erik Thorsted er fortsat medlem af fondsbestyrelsen i Nattvandring.nu, der står bag den nye Natteravneorganisation i Sverige.

 

Kursusaktiviteten har været koncentreret om færdiggørelse af træningen af ca. 60 instruktører i  SeniorTeamet på landsplan. Desuden har en del foreninger for egen regning gennemført kurser i bl.a. praktisk krisehåndtering og 1. hjælp.

 

I 2011 udbygges og opkvalificeres SeniorTeamet. Desuden forberedes kurser i gensidig kulturel forståelse.

 

Der er etableret en særlig værktøjskasse til SeniorTeamet på en server, som kræver særlig adgangskode.

 

Al tilgængelig information i Landssekretariatet har gennemgået en systematisk analyse i 2010, og vil, med støtte fra Carlsbergs Jubilæumsfond, blive udgivet som en ”PIXI-bog til alle bestyrelsesmedlemmer i Natteravnene i 2011.

 

Med støtte fra TrygFonden blev der desuden udarbejdet et professionelt E-kursus, som nu er til rådighed på internettet for alle, der måte være intereserede i at ”læse til Natteravn”.

 

De etniske kvindeholds resultater har givet genlyd i hele Vesteuropa, således at de forsøges konsolideret og udbygget i nye boligområder både i og omkring København og i Midtjylland.

 

Landssekretariatet står fortsat, med støtte fra Sikker By-puljen i København, for at gennemføre vandringer i Københavns City  i 2010 og 2011.

 

Samarbejdet med bl.a. SSP, politi, frivillighedscentre, boligselskaber og beboerrådgivere har generelt været udbytterigt.

Desuden er Natteravnene i 2010 blevet optaget i Det Kriminalpræventive Råd, og holdt i forlængelse heraf indlæg på en konference i Bruxelles for Kriminalpræventive Råd i EU.

 

Natteravnene har nu fri kørselsordning med DSB og alle trafikselskaber på nær FynsBus, som tegner til at komme på plads primo 2011.

 

DSB og DSB-S-tog har i årets løb genneført flere kampagner sammen med og til fordel for Natteravnene – bl.a. annonceret på de nye TV-skærme.

 

Natteravne har også medvirket i landsdækkende kampagner med Bryggeriforeningen, J-dagen, Hold-Danmark-rent og Sundhedsstyrelsen. Samt ifm. IronMan i København.

 

Natteravne Nyt i nyt layout er udkommet fire gange.

 

Pressen er fortsat meget positiv overfor Natteravnene, både i artikler, radio og TV – i indland og udland. I 2010 har foreningerne fået stillet et særlig pressekursus til rådighed på en DVD ligesom der, med støtte fra Carlsbergs fond, er udarbejdet et medie-kit til brug lokalt.  

 

Mange Natteravneforeninger og formænd er igen i årets løb blevet hædret både med priser, udnævnelser og andet, der har styrket det lokale kendskab til Natteravnene, lokalt ejerskab og foreningernes økonomi. Som afslutning på 2010 blev Natteravnene nomineret til prisen som ”Årets Helt”.

 

Mange hundrede Natteravne deltog i respektive Landsmødet i marts med Socialminister Benedikte Kiær som åbningstaler, og det hidtil bedst besøgte Årsmøde for Formænd og SeniorTeamet, på Nyborg Strand i oktober.

 

Foreningen i Halsnæs var vært for manifestationen af Nordisk Natteravne Dag i september.

 

ET 31.12.2010