Alle deltager frivilligt i ErhvervsGuiderne og en relation varer kun så længe, alle parter får udbytte af det.

 

Relationen mellem ung og mentor understøttes løbende af ErhvervsGuidernes konsulenter.

ErhvervsGuiderne
- et gratis og frivilligt tilbud til unge fra 6. - 10. klasse om at få en erhvervsmentor i en lokal virksomhed

Hvem?

ErhvervsGuiderne er et tilbud til unge, som gerne vil have en hjælpende hånd til at klare skolen og få mere fokus og struktur i tilværelsen.

 

Erhvervsmentorerne er voksne fra lokale virksomheder, som har integritet og overskud til at engagere sig i et ungt menneske. Mentorerne deltager frivilligt og får ikke penge for det.

 

Hvorfor?

ErhvervsGuiderne ønsker at bidrage til, at mange flere unge gennemfører skolen - med en oplevelse af succes. Med støtte fra en erhvervsmentor sikrer vi, at mange flere unge er motiverede og afklarede til at gå videre i en ungdomsuddannelse.

 

MønsterBryderne skal ses som et supplement til det arbejde, der i forvejen gøres i skolen og andre steder.

 

Hvad?

Erhvervsmentoren og den unge skaber sammen, via tillidsfuld dialog over længere tid, de nødvedige rammer og målsætning for at den unge får succesoplevelser.

 

Erhvervsmentoren kan introducere den unge til en verden, hvor uddannelse og dygtiggørelse er nøglen til succes. Mentoren kan eventuelt også være bindeled til

foreningslivet og et fritidsjob.

 

Hvordan?

Skolen peger på de unge, som kan have glæde af og behov for en erhvervsmentor.

Tager den unge imod tilbuddet, kobles han eller hun til en mentor i en lokal virksomhed.

 

Den unge og mentoren tilrettelægger sammen deres forløb og mødes løbende på mentorens arbejdsplads. Mentoren gennemgår et særligt tilpasset mentorkursus.

 

Hvem står bag?

ErhvervsGuiderne er blevet til i samarbejde mellem Fonden for Socialt Ansvar og Foreningen Nydansker. De første 3 år er ErhvervsGuiderne finansieret af Det Obelske Familiefond.

 

Fonden for Socialt Ansvar arbejder med forebyggelse via en række aktiviteter, som fx Natteravnene. Foreningen Nydansker har mange års erfaring med at arbejde med erhvervsmentorer. ErhvervsGuiderne ønsker at skabe et stærkt samarbejde mellem det offentlige, det private erhvervsliv og civilsamfundet.